Opdateret: 09/09/2026 · Erstatter versionen af 05/09/2026.
1. Dataansvarlig
Forening af Vietnamesiske Eksperter og Intellektuelle i Danmark (AVIDE), CVR 44096544, Herningvej 296, 9220 Aalborg. Henvendelser om persondata: [email protected] · +45 22 92 98 88.
2. Hvad vi behandler, hvorfor, og på hvilket grundlag
| Aktivitet | Oplysninger | Formål | Retsgrundlag (GDPR) |
|---|---|---|---|
| Konto & medlemskab | Navn, e-mail, telefon, adresse, medlemsniveau, betalingsstatus | Medlemsadministration, medlemsfordele (M365), valg | Medlemsaftalen, art. 6(1)(b); bogføring, art. 6(1)(c) |
| Mentorprogrammet | Mentorprofil (områder, præsentation, tid, foto, evt. CV), mentee-tilmelding (behov, mål, periode), forbindelser | Godkendelse, matching, drift af programmet | Samtykke, art. 6(1)(a); aktivitetspåmindelser: legitim interesse, art. 6(1)(f) |
| Arrangementer | Navn, e-mail, telefon, note, svar på arrangement-specifikke spørgsmål | Afvikling, kontakt, pladsstyring | Aftale, art. 6(1)(b) |
| Betalinger | Navn, e-mail, telefon, ordredata | Betaling og kvittering | Aftale, art. 6(1)(b); 5 års opbevaring, art. 6(1)(c) |
| Støtte & sponsorater | Bidragyders identitet, CVR, besked, valg af offentlig/anonym, logo og materiale | Registrering af bidrag, offentlig støtteliste efter dit valg | Samtykke, art. 6(1)(a) |
| AI-CV-assistent (valgfri) | CV-indhold du indsætter eller uploader | Udkast til din profil; uploadede filer gemmes privat til koordinatorernes godkendelse | Samtykke, art. 6(1)(a); du kan springe trinnet over |
| Foreningens sociale sider | Det indhold foreningen slår op, og adgangstokenet for den administratorkonto der slår op | At slå foreningens indlæg, arrangementer og nyheder op på AVIDEs LinkedIn- og Facebook-side | Legitim interesse, art. 6(1)(f) |
| LinkedIn-forbindelse, hvis du selv trykker | Navn, profilbillede, e-mail og om den er bekræftet, samt LinkedIn-id. Det er alt, LinkedIn giver adgang til; titel, arbejdssted og erfaring udleverer LinkedIn ikke, så det udfylder du selv eller angiver med et offentligt profillink. | At forudfylde tilmeldingsformularen og ekspertprofilen, så du ikke skal skrive det igen | Dit samtykke, art. 6(1)(a). Fjerner du forbindelsen, slettes det hentede. |
| Måling og annoncering | Browser- eller enheds-id og de sider du ser på avide.dk | At måle om foreningens opslag og annoncer når frem til dem de er tiltænkt | Dit samtykke, art. 6(1)(a). Uden samtykke indlæses disse målingsscripts ikke. |
| Website | IP-adresser i serverlog, login-cookies | Sikkerhed og misbrugsbekæmpelse | Legitim interesse, art. 6(1)(f) |
3. Databehandlere
AVIDE anvender følgende databehandlere under databehandleraftaler: Microsoft (M365: mail, Teams, dokumenter), Google (Gemini-AI til CV-udkast og oversættelser; tredjelandsoverførsel under EU-U.S. Data Privacy Framework/SCC), Vipps MobilePay A/S og Nets/Nexi (betaling), Cloudflare (beskyttelse af websitet) LinkedIn Ireland og Meta Platforms Ireland (foreningens sociale sider, LinkedIn-profilforbindelse, måling og annoncering; koncernerne er amerikanske, så der sker tredjelandsoverførsel under EU-U.S. Data Privacy Framework/SCC) samt hostingleverandøren (AWS, EU-datacenter). Vi sælger ikke oplysninger og deler ikke med andre, medmindre loven kræver det.
4. Opbevaring
- Medlemskab: så længe du er medlem; betalingsbilag 5 år efter bogføringsloven.
- Mentorprogrammet: anonymiseres 24 måneder efter afslutning; CV og foto slettes når profilen lukkes, eller når du beder om det.
- Arrangementer: deltagerlister anonymiseres 12 måneder efter arrangementet (senest 24 måneder efter tilmelding).
- Bidrag: kontaktoplysninger slettes efter 5 år; navne på den offentlige liste står efter dit eget valg.
- Serverlogs: roteres automatisk efter kort tid.
- Data hentet fra LinkedIn: slettes når du fjerner forbindelsen, eller når profilen lukkes; foreningen beholder ingen anden kopi.
- Måling og annoncering: foreningen opbevarer intet selv; data ligger hos LinkedIn og Meta efter deres frister, og du kan altid trække samtykket tilbage.
5. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet; samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage uden at det påvirker tidligere behandling (fx fjern dit CV direkte i mentorformularen, eller skriv til os). Henvend dig til [email protected]; vi svarer inden 30 dage. Du kan klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
6. Sletning af dine data
Du kan når som helst bede om sletning, uden at begrunde det:
- Det du selv kan gøre: fjern LinkedIn-forbindelsen på din profil, eller slet CV og billede direkte i mentorformularen.
- Det vi gør for dig: skriv til [email protected] med emnet “Sletning”. Vi bekræfter din identitet, sletter inden 30 dage og giver dig besked, når det er sket.
- Kommer du fra LinkedIn eller Facebook: brug samme adresse. Vi sletter det, vi har; det LinkedIn eller Meta selv opbevarer, skal du bede platformen om.
Det eneste vi skal beholde, er bogføringsbilag i 5 år efter dansk lov. Alt andet slettes helt.
7. Ændringer
Den gældende version findes altid på denne side; væsentlige ændringer varsles pr. e-mail til medlemmerne.